Militære anlæg

« Forrige side Næste side »

Fundene af de militære anlæg fra vikingetiden har ændret vores syn på kongemagtens rolle. Generelt kan man sige, at de mange store militære anlæg, peger i retning af at kongen har haft en betydelig magt i datidens samfund. Uden en stærk konge ville det nemlig ikke have været muligt at bygge så store anlæg.

Kanhavekanalen (år 726)

Kanhavekanalen er i dag kun en lille sænkning i landskabet på Samsø, men fungerede i vikingetiden som en smal rende tværs over øen. Kanalen var gravet på øens smalleste sted, fra Sælvig i vest til Stavns Fjorden i øst, og er ca. 500 meter lang og ca. 11 meter bred.1

Nogle dele af kanalens sider er beklædt med tømmer, og ved at datere dette tømmer er man kommet frem til at kanalen er bygget i år 726.2 Dette årstal er meget interessent fordi vi ikke kender noget til forholdene i Danmark før vi hører om kong Godfred omkring år 808. Men når vi har Kanhavekanalen allerede i år 726, kan vi føre det danske kongedømme helt tilbage til dette årstal.

Formålet med Kanhavekanalen må være at sikre de danske farvande, både øst og vest for Samsø. Ved at grave kanalen kunne skibe nemlig lynhurtigt rykke ud fra den gode naturhavn i Stavns Fjord, og kontrollere skibe, som sejlede enten øst eller vest om Samsø.3 At man lægger et sådant arbejde i at kontrollere og beskytte farvandene både øst og vest for Samsø må tages som et udtryk for, at der har været en konge, som har beskyttet sit rige. Dette rige har altså både omfattet Jylland, Fyn og Sjælland. Den samme konge må derfor formodes at have bygget Dannevirke 11 år senere.

Luftfoto af Kanhavekanalen

Samsø med Kanhavekanalen set fra syd. Kanalen ses som en svag sænkning i landskabet. Øverst til højre har vi Stavns Fjord, hvor vagtskibene har ligget. De kunne så hurtigt rykke ud igennem Kanhavekanalen.

Samså med Kanhavekanalen

Kanhavekanalen skærer igennem Samsø på øens smalleste sted. Længst væk på billedet har vi Stavns Fjord, en god naturhavn.

Skitse af Kanhavekanalen

Skitse lavet af Hans Stiesdals efter hans undersøgelse af Kanhavekanalen i 1960.

Dannevirke (år 737)

Dannevirke er et stort system af volde ved Danmarks sydgrænse. Man har dateret noget af volden, den såkaldte nordvold, til år 737.4 Det er cirka 70 år før man hører om Danmarks første konge, kong Godfred, som befæster volden i 808, da frankerne står for døren.

Kongemagtens opståen

Dannevirke har altså skullet beskytte Danmark allerede fra år 737, og nok også lidt før. Det er et vigtigt vidnesbyrd om kongensmagten i vikingetiden, og om kongemagtens opståen overhoved. For når Dannevirke er påbegyndt allerede i 737 må det betyde, at Danmark allerede på dette tidlige tidspunkt har haft en stærk konge. At det var en og samme konge, som regerede hele Danmark peger dateringen af Kanhavekanalen til år 726 på.5 En konge i Sønderjylland ville ikke bygge Kanhavekanalen, men det ville en konge, som regerede over hele Danmark.

Kort over Dannevirke

Kortet viser Dannevirke med de forskellige voldafsnit. De ældste dele er dateret til år 737, og man kan se at arbejdet har stået på i flere år. Der må have stået en stærk konge bag.

Luftfoto af Dannevirke

Billedet viser hovedvolden i Dannevirke. Anlæggets størrelse understreger at Danmarks konge har været en stærk og magtfuld person på denne tid, når han har kunnet bygge så voldsomme forsvarsværker.

Vikingeborgene (år 980)

Vikingeborgene er et af de klareste tegn på at kongemagten må have haft stor magt i vikingetiden. Det ville ikke være muligt for en lokal stormand at bygge så store anlæg alene. Når borgene så samtidig ligger jævnt fordelt over hele landet, udelukker det at det er lokale kræfter som har bygget dem. Det kan kun være Danmarks konge, som stod bag.

At kongen har bygget så store forsvarsanlæg, viser også at han havde store militære styrker, og at folk i Danmark stod bag ham. Det har krævet så store ressourcer, både i træ og mandskab, at det kun kunne lade sig gøre, fordi kongen havde god kontrol med folk.

Bygherren

Manden som stod bag borgene må, som allerede nævnt, være Danmarks konge. Da borgene er blevet dateret dendrokronologisk til år 980-981, må det være Harald Blåtand, som har bygget dem.6 Det ser ud til, at han byggede dem som forsvar mod en fjende sydpå. I år 976 var Hedeby blevet erobret af tyskerne,7 noget som var meget uheldigt, da kongen derved mistede store skatteindtægter, foruden et prestigetab. Byggerierne af vikingeborgene må derfor ses som en advarsel vendt mod tyskerne, for at lade dem forstå, at Danmark godt kunne forsvare sig. Samtidig med opførelsen af vikingeborgene blev der iværksat en lang række andre byggerier af forsvarsanlæg, f.eks. er vejbroen over Ravning Enge, en 800 meter lang bro over Vejle ådal, der er blevet dateret til år 980 ved dendrokronologiske undersøgelser. Måske er Kovirke også bygget i denne forbindelse, da man ved en kulstof-14-datering har dateret den til omkring år 980.8

Borgenes opbygning

De fire vikingeborge, Trelleborg ved Slagelse, Aggersborg ved Limfjorden, Fyrkat ved Hobro og borgen på Nonnebakken i Odense er alle bygget efter sammen skabelon. De er perfekte cirkler, og ikke bare cirkelformede. Den store matematiske præcision kan tages som et udtryk for den store disciplin, som må have hersket på borgene. Det, at man ikke har fundet særlig mange genstande, tyder også på at der har hersket stor disciplin blandt tropperne, men kan også tolkes som et tegn på, at borgene ikke holdt i ret mange år.9

Borgene var delt op i fire lige store dele af to veje, som gik vinkelret på hinanden igennem borgenes centre. I de tre mindste borge, Fyrkat, Nonnebakken og Trelleborg, var der i hver fjerdedel af borgen bygget fire langhuse. I den største borg, Aggersborg, var der bygget 12 langhuse i hver fjerdedel. Alle langhusene var orienteret nord/syd eller øst/vest, ligesom gaderne igennem centrene af borgene. Ved Trelleborg ligger der yderligere 15 langhuse uden for ringvolden, alle orienteret mod centrum af borgen.10

Borgenes volde har være beklædt med træ, og øverst har der givetvis været et brystværn til beskyttelse. Gaderne gik fra centrum af borgen ud mod hvert sit verdenshjørne, og var ført igennem volden som tunneller. På den måde har man haft en ubrudt vold hele vejen rundt, og man har undgået, at portene blev et svagt punkt i forsvaret. Det ville de have været, hvis man ikke havde ført volden hen over portene.11

Luftfoto af Trelleborg

Trelleborg ved Slagelse set fra luften. Stolpehullerne er blevet fyldt op med cement og disse giver sammen med den store vold en god fornemmelse af hvor stort et bygningsværk Trælleborg her været.

Luftfoto af Fyrkat

Billedet viser Fyrkat ved Hobro. Denne vikingeborg hører sammen med Nonnebakken i Odense til de mindste af de fire borge man har fundet. Den indeholdt “kun” 16 huse, mens Aggersborg var tre gange så stor.

Luftfoto af Aggersborg

Aggersborg ved Limfjorden var den største af de fire vikingeborge. Den kunne rumme alle de andre tilsammen og det førte til teorien om at den var samlingssted for Sven Tveskægs tropper før de hærgede England. Men dateringen til år 980 udelukker det.

Ravningengebroen (år 980)

Ravningengebroen er endnu et eksempel på den store byggeaktivitet, der opstod omkring år 980. Broen over Ravninge Enge er en 800 meter lang vejbro, der blev bygget, da en gren af Hærvejen eller Oksevejen skulle føres over det ufremkommelige Vejle ådal.12

Broen er en ingeniørmæssig bedrift. Med sine 800 meter, er det den længste bro herhjemme. Man har ikke fundet noget tilsvarende, hverken herhjemme eller i udlandet.

« Forrige side Næste side »


  1. Jørgensen 2. afsnit.
  2. Olsen side 28 og Jørgensen afsnit 2.
  3. Olsen side 28.
  4. Olsen side 27.
  5. Olsen siderne 27-28.
  6. Olsen side 94.
  7. Olsen side 104.
  8. Olsen siderne 104-105.
  9. Olsen side 100.
  10. Olsen side 94.
  11. Olsen side 99.
  12. Olsen side 104.

6 Comments

  1. Stine Hoff:

    Hejsa. Jeg faldt lige over din side og vil bare lige gøre opmærksom på, at Danevirkes ældste fase er C14-dateret til ca. 650-700 e.Kr. Muren fra 737 er den 4. fase! Desuden er kong Godfreds stykke af muren aldrig blevet påvist arkæologisk og er sandsynligvis mere en klargørelse end en virkelig byggefase. Se evt. Andersen, H.:Danevirke og Kovirke - arkæologiske undersøgelser 1861-1993 og Jensen, J. 2004: Danmarks Oldtid - yngre jernalder og vikingetid.

  2. Karsten Farup:

    Kære Martin Geisler

    På Kristeligt Dagblads vegne vil jeg spørge dig: Billedet af Fyrkat, du har på din side, hvor har du det fra? Vi har bruge for et godt billede til en artikelserie, men det er ganske svært at finde. De mere officielle instanser har meldt pas.
    Jeg håber du er hurtig på svarknappen, da vi er lidt under tidspres.

    De venligste hilsner

    Karsten Farup

  3. Martin Geisler:

    Hej Karsten,

    Jeg beklager meget, men jeg kan ikke længere huske hvor jeg har skannet det billede ind fra. Det var en bog fra vores lokale bibliotet på Aalborghus Gymnasium i Aalborg, mere kan jeg ikke huske.

    Det er super underligt at man ikke kan finde et bedre billede af Fyrkat online… jeg bliver jævnligt spurgt af folk som vil bruge billedet, og hver gang må jeg tilstå at jeg ikke husker hvor det kommer fra. Jeg skrev opgaven i 2000 og dengang var jeg ikke så omhyggelig med at citere mine kilder :-(

  4. marijke kodden:

    Dear Martin Geisler,
    I have a question: For an animation project about the cultural
    history of 4 nature areas in Holland, we are looking for a aerial
    shot of Trelleborg (a very similar borg was made in Zeeland -
    in the south of Holland). Are you the photographer of the earial
    shot on your website, or would you know who the source is and
    whether it would be possible for Staatsbosbeheer (the not - profit
    organisation we are working for) to use this image in a two second
    shot in their animation?
    Thanking you in advance
    Marijke Kodden
    Amsterdam

  5. Martin Geisler:

    I’m sorry, but I do not have the copyright to the image. And I’m afraid that I have forgotten the source of it.

    I scanned the picture from a book at my high school library in 2000, and back then I wasn’t careful enough to cite the source. Sorry :-(

  6. Jasmina Nielsen:

    1. dec., 2011

    Kære Martin Geisler,

    Jeg arbejder som billedredaktør for en serie historiske bøger på 12 bind udgivet af Bonnier Publications A/S.

    En af vore redaktører har fundet dette billede på din hjemmeside, og vi vil gerne bruge det i én af bøgerne, der omhandler vikinger. Har du mulighed for at fortælle, hvor du har billedet fra, og hvem der har ophavsrettigheder over det? Hvis det er dig, er det et billede vi kan bruge i bogen? Det skal bruges på mindre end 1/8 side, så ca. 4×5 cm.

    http://mgeisler.net/images/kongemagt/vikingeborgene_trelleborg_luftfoto_large.jpg

    Jeg kan se, at der er flere, der har spurgt ang. billeder, uden held, men nu prøver jeg alligevel.

    Lidt info om bogserien:
    Historiens Højdepunkter er et bogværk på 12 bind udgivet af Bonnier Publications A/S (http://bonnierpublications.com). De 12 bøger om forskellige historiske emner udkommer over en periode på 18 måneder. Bind 1 udkom i oktober 2011. Oplaget er sat til 50.000 eksemplarer. I forbindelse med en eventuel “repackaging” vil nogle af bøgerne blive delt op i mindre særudgaver. Indhold og kontekst i artiklerne og opslagene forbliver intakt. Bøgerne udkommer i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

    Hvis du har mulighed for at svare relativt hurtigt, da vi snart har deadline, vil vi være meget glade.

    På forhånd tak og rigtig glædelig jul og godt nytår!

    Mvh
    Jasmina

    Jasmina Nielsen
    Billedredaktør, Historiens Højdepunkter
    Bonnier Publications
    Tlf. 39 17 24 00
    Email: hbv-billedresearch@bonnier.dk

Leave a comment