Det følgende bevis for Lucas-Lehmer sætningen er taget fra [11, s. 170-173], som har det fra [2]. Oprindeligt stammer beviset fra [15].
![]() |
(4.1) |
Der gælder nu følgende om serien ,
og
:
Ifølge (4.2) er . Vi ser at
også er lig
.
Vi viser så, at hvis (4.3) er sand for , så
er den også sand for
.
skal så være lig
:
![]() |
(4.4) |
Vi har nu vist at (4.3) gælder for både og for
, derfor gælder den for alle
.
Vi går nu ud fra at går op i
, og ud fra
sætning 4.2 får vi at det må betyde følgende:
![]() |
(4.5) |
I sidste linie skrev vi kongruensen som en normal ligning. Denne
arbejder vi videre på, først ganger vi igennem med
og vi flytter 1 over på højresiden:
Vi får brug for (4.6) og (4.7) lidt senere.
Vi vil gå ud fra at ikke er et primtal, og vil vise at
dette medfører en modstrid. Hvis
ikke er et primtal, vil der
være en primfakter
som opfylder at
.
Vi lader nu
betegne mængden af heltal modulus
og
betegne mængden
. Vi
definerer to kompositioner på mængden
, addition og multiplikation.
I begge tilfælde reducerer vi koefficienterne med modulus
.
Addition defineres på normal vis:
![]() |
(4.8) |
![]() |
(4.9) |
Det neutrale element i med hensyn til multiplikation er
. Da der ifølge sætning C.6 højst
findes ét neutralt element, er det nok at gøre prøve med
for at vise at det virkeligt er det neutrale element:
![]() |
(4.10) |
Vi lader betegne gruppen af invertible elementer i
. Ved at
bruge sætning 3.12 ser vi at
er en gruppe.
Vi ser nu på
som et element i
.
er
også et element i
da det er invertibelt:
. Hvis man tænker nærmere over det, vil det
først se ud som om at
ikke er et
element i
. Alle elementerne i
har jo formen
hvor
. Koefficienterne skulle
altså ikke være negative.
Men da koefficienterne bliver reduceret modulus , kan de i
virkeligheden have denne form:
![]() |
(4.11) |
Vi valgte så det gik op i
. Derfor gælder der at
![]() |
(4.12) |
Set som et element i er
altså lig 0, da
koefficienterne reduceres modulus
. Ud fra det kan vi omskrive
ligningerne (4.6) og (4.7) til:
![]() |
(4.13) |
Set som et element i får vi altså at
Da
har vi ifølge
sætning 3.11 at
går op i
. Vi
har altså at
hvor
. Hvis vi kvadrerer
får vi
. Bliver vi ved med
at kvadrere får vi til sidst at
, hvilket er
falsk i følge (4.14). Derfor kan
ikke være
mindre end
, hvilket giver os at
.
Da består af alle de invertible elementer fra
, får vi at
. Der er nemlig
elementer i
, og
vi bruger 2 elementer til hvert element i
. Det giver os at der er
elementer i
. Men da elementet
ikke er
invertibelt, findes der højst
elementer i
.
er et element i
, da
. Her er
det at
, så der gælder at både
og
er elementer i
. Vi får så ifølge
sætning 3.10 at
Sætter vi nu (4.15) sammen med (4.16) får vi følgende modstrid:
![]() |
(4.17) |
Vi har nu vist at ikke kan være en primfaktor i
. Da vi netop
valgte
, så det ville være primfaktor, må det betyde at
ikke
har nogen primfaktorer overhoved --
må derfor være et primtal.